onsdag den 12. november 2008

Vand Festival

Der er lavvande på arbejdet, mens Phnom Penh er fyldt til bristepunktet med fire millioner mennesker fra landet over. Til dagligt bor vi 1,3 millioner i byen.

Fra i går til i morgen fejrer Cambodja son Vand Festival, som markerer flere begivenheder. For det første løber Sap floden nu væk fra Mekong floden, fordi Mekongens strøm er blevet så kraftigt her i slutningen af regnsæsonen, at den presser Sap floden tilbage. Så er der fuldmåne i morgen og Cambodja mindes sejren over Champa Riget i et søslag i 1178. Khmer-flåden var ledt af Kong Jayarvarman VIIs - en af de store konge, der regerede fra Angkor Wat.

Omkring 23.000 roere fordelt på 434 både deltager i årets regatta, som er hovedbegivenheden under festivalen.

Jeg tog et par timer fri fra arbejde og resultatet kan I se nedenunder.


Tilskuerne finder deres pladser til dagens første sejlads foran fire både, der skal hen til startlinjen.


En dreng snacker nogle solsikkekerner ved promonaden ned mod Sap floden. Fuglenhatten har vietnamesisk skrift på siden.



Publikum lytter til resultaterne over radioen, mens tre både sejler væk fra slutområdet.



Affaldsholdet holder en kort pause og ser over publikummet ud på floden.

En vagt ved det afskærmede turistområde tager sig et hvil.


Et stykke fra floden ved Phnom Penhs eneste casionkompleks, Naga World, holder en musiker pause sammen med sin familie foran en reklame for et atlektikstævne i 2011.

onsdag den 5. november 2008

Når regnen regner oppe på taget

I tankerne på vej mod elevatoren, da det suser som i masterne på en dansk lystbådshavn. To minutter senere hamrer regnen mod taget og ruderne og fem sekunder senere runger hele kontorkomplekset med otte etager.

Regntiden vrider det sidste ud af sig og endnu en gang kom jeg for sent fra arbejde. Nedenunder ved vil vandet lige akkurat ikke flyde ind i bygning, fordi vi lægger lidt højere end mange andre steder i Phnom Penh, men ellers sejler alt andet rundt.

Ekskrementer, skaller fra snackæg, mudder og tabte tøfler. Alt flyder og mudrer sammen. Motorcykler går i står, turister sidder måbende i tuk tuks, og enkelte backpackers vil være måbende over for reglen om, at alle ture koster dobbelt, når det regner.

Nu skal turisterne ikke blive boende, og jeg bor på første sal og arbejder på ottende, så vi klarer igennem det. Langt værre ser det ud for Russey Keo distriktet i Phnom Penh, hvor de oplever vedvarende oversvømmelse i i skulderhøjde.

Min kollega, Chakryas, hus står under for tredje uge i træk, og vandet har ingen steder at løbe hen. Han tror, dels det skyldes, at byens største sø bliver fyldt og erstattes med luksusboliger og supermarkedet, mens en koreansk firma har fyldt en andet vandingsbassin, så de kan opføre boliger.

Måske Bamses gamle sang i stedet burde lyde 'når regnen regner helt op til taget'...