søndag den 17. august 2008
Risreflektioner
Men i de næste par linjer vil jeg give jer lidt ekstra viden om afgrødens effekt på den cambodjanske kultur.
Et risdyrkende land
80 procent af Cambodjas arbejdsstyrke arbejder som bønder, og langt størstedelen af dem planter og høster ris. Der er cirka 2,2 millioner hektar rismarker, og sidste eksporterede Cambodja 200 millioner ton ris. Tallene er referatet af min kollega Nguon Sovan, der har fået dem fra Landbrugsministeriet.
Et risinspireret sprog
Ris kan spises på alle tidspunkter af døgnet. Til morgenmad, frokost eller aftensmad. Et måltid vil direkte hedde oversat ”spiser ris” - ”gnam bai”.
Deraf er ordet for køkken også forbundet med ris. Enten kan man sige rishus ( p'teah bai) eller risværelse (bontop bai).
Prisen på ris stiger
Prisstigningen på daglige varer har været stort i Cambodja, og ris er det første til at blive nævnt i artikler. Prisen for et kilo mellemkvalitets ris er steget 82,5 procent på et år fra 1700 riel til 3100 riel. I dag svarer 3100 riel cirka til 3,70 kroner.
Umiddelbart lyder det ikke af meget, men sammenlign så til danske rispriser set i konteksten af, at BNP'et per person var 1.667 dollars for Cambodja i 2006 – i Danmark var det 24.899 dollars.
Spis ris til, følg linket her og tryk på Play knappen i venstre hjørne.
tirsdag den 12. august 2008
Fiskeboller til morgenmad
Chokolade og suppe
Vagten smilede og mente, at de nogle gange åbnede lidt i otte, og jeg kunne spise morgenmad ved restauranten lige ved siden, hvor ”de både har chokolade og suppe”. Trods den noget mærkelige sammensætning, så Coca Restaurant nydelige ud med aircondition, pænt klædte tjenere og elektriske varmeplade på midten af hvert bord.
Chokolade var der nu ikke at finde på morgenmadsmenuen, men diverse supper og nudelretter. På trods af koldbordstradititioner i Danmark har jeg vænnet mig til at få varm morgenmad nogle gange, og jeg bestilte fisk med nudler og Coca – hvad det sidste . Menupriserne passede til de nydelige omgivelser, og fisken lå i den lave billige ende til 2,80 dollars og så en varm mild te dertil.
Stegt ingefær, purløg og sød butterdej
Fem minutter senere stod der en fiskebollesuppe med glasnudler, forårsløg, purløg, stegt ingefær og et enkelt romaine salatblad. Dertil blev der serveret bønnespirer med en limeskive, en mild chilisauce og to friturestegte søde butterdejs klejner. Restauranten kaldte dem Coca (ligesom deres restaurantnavn), men senere research har fremskaffet det cambodjanske ord Chakvai.
Jeg blev overrasket over kombinationen, men sulten overvandt den umiddelbare kvalme, og jeg tog for mig af retten. Jeg dyppede klejnerne i den milde chilisauce, da et par stykket af de andre gæster benyttede sammen metode. Det søde med chilien smagte bemærkelsesværdigt godt, og i det hele taget smagte det hele så fortræffeligt, at jeg nød ventetiden.
Da jeg var færdig, fik jeg snildt mine billetter til Danmark. Den 24. oktober lander jeg og letter igen med en forhåbentlig god praktikplads i rygsækken den 1. november.